Pressemeddelelse Julemærkefonden
Stor donation sikrer flere børn på Julemærkehjem
Orients Fond donerer 11,8 mio. kroner til Julemærkefonden
Julemærkefonden har modtaget den største donation i fondens 108 år lange historie. 11,8 mio. kroner over de næste fem år fra Aktieselskabet Dampskibsselskabet Orients Fond skal sikre, at yderligere 60 børn hvert år kan få et ophold på et Julemærkehjem.
Beløbet gør det muligt at opnormere Julemærkehjemmene til at holde åbent 49 uger i 2013 og 50 uger fra 2014. Det betyder, at vi går fra at kunne hjælpe ca. 690 børn om året til 750 børn om året.
Betingelser ifm. donationen
Beløbet er alene øremærket opnormeringen, og det betyder, at Julemærkefondens arbejde med at indsamle penge er uforandret.
- Orients Fond har givet os en enestående mulighed for at gøre det alle i Julemærkefonden kæmper for hver dag, nemlig at hjælpe flere børn, siger direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen og fortsætter:
- Vi skal fortsat indsamle midler i den hidtidige størrelsesorden, og det har vi fokus på året rundt. Uden den brede folkelige støtte til Julemærkehjemmene, havde vi ikke fire Julemærkehjem i Danmark. Det ændrer donationen ikke ved.
Julemærkehjemmene har lige nu en venteliste på næsten 700 børn og en ventetid på op til 16 måneder. Hjemmene drives langt overvejende for indsamlede midler, idet de kun modtager et offentligt driftstilskud svarende til 6 % af de samlede udgifter.
|
|
|
|
|
Glæde på Julemærkehjemmene. Orients Fonds donation betyder, at Julemærkehjemmene kan holde åbent 50 uger om året, og dermed hjælpe flere børn
De fire Julemærkehjem drives for indsamlede midler og trods den store donation, er Julemærkefondens arbejde med at indsamle penge er uforandret.
|
|
Dette er et opslag fra Julemærkefonden
https://www.julemaerket.dk/
billederne er fra Julemærkemarchen 2012 i Værløse der er flere billeder på min facebookside næste skrivelse bliver efter den 17 marts når jeg har været til overrækkelsen af overskudet fra Julemærkemarchen som sker på Julemærkehjemmet Kildeemose i Frederiksværk på fredag den 15 marts kl 14.00